Dette er et stigende problem, at benytte det rigtige farverum, indenfor grafisk design. I takt med, at der kommer/og er kommet flere og flere DIY platforme til grafisk design, så skrider noget grundlæggende fagligt i designet – nemlig den rigtige farveprofil. Da disse platforme er online og dermed arbejdes der i RGB/Hex.
Dette kan give store problemer for et brand ved tryksager og ikke mindst emballagedesign.
Hvor er så problemet?
Problemet er, at vil du bruge dit logo lavet i et forkert farverum, så bliver farven forkert. Derfor skal logo altid laves i følgende farverum: Pantone, CMYK og RGB. Så har du altid ‘rigtige’ farver til rådighed til alle formål. Det hjælper ikke at konvertere farverne, da disse online profiler ikke bliver 100% korrekte. Det skal defineres af designeren.
Herunder vil jeg forklare lidt om de forskellige farverum et godt brand kræver, for at kunne stå skarpt.
Hvad er Pantone farve?
Pantone Color Matching System (også kaldet PMS) er et standardiseret farvegengivelsessystem, der gør det muligt på verdensplan at sikre, at deres farver er ens. Man bruger Pantone farver for at sikre, at den samme farve ser ens ud på alle tryksager indenfor den samme papirkvalitet. Dette er især vigtigt for brands, der ønsker at bevare et ensartet udseende på fx deres logo, på tværs af deres trykte materialer, fx visitkort, markedsføringsmateriale og emballage. Hvis en virksomheds logo f.eks. er grønt, skal de sikre, at alle deres trykte materialer har den samme grønne farve, så kunderne kan genkende og forbinde det med mærket. Det opnår de ved at bruge Pantone farver, da de allerede er færdigblandede. For at få grøn farve, ville man således blot have brug for en farvespand, med Pantone farven grøn.
Pantone tager hensyn til tre forskellige papirtyper i sine farvesystemer – bestrøget papir, ubestrøget papir og mat papir. Desuden tilbyder Pantone færdige farvesystemer til specielle farvegrupper som f.eks. metallic, pastel- og neonfarver. Så hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan nogle tryksager er trykt i farver som neon, pastel eller metallic? Så skyldes det, at de er trykt i Pantone farver, der ikke består af cyan, magenta, gul og sort. I den grafiske verden bliver Pantone farver også kaldt Spotcolors på engelsk og Staffagefarver på dansk.
Hvordan fungerer Pantone Matching System (PMS)?
Pantone Matching System er baseret på 14 basisfarver, som blandes i forskellige farvekombinationer for at opnå alle systemets øvrige farver. Farverne præsenteres i vifteform (Pantone Formula Guides), i ringbøger (Pantone Solid Chips Books), samt som tryk på tre forskellige papirtyper: coated, uncoated og matte.
- Yellow C
- Yellow 012 C
- Orange 021 C
- Warm Red C
- Red 032 C
- Ruby Red C
- Rhodamine red C
- Purple C
- Violet C
- Blue 072 C
- Reflex Blue C
- Process Blue C
- Green C
- Black C
Hvad er CMYK farve?
CMYK er det primære farvesystem, når vi taler tryksager. CMYK dækker over 4 farver (C) Cyan + (M) Magenta + (Y) Gul (Yellow) + (K) Sort (Key). Når de 4 farver kombineres, kan man gengive farvebilleder og mange farvetoner. Disse 4 farver opfylder, hver en del af den samlede farve.
CMYK farver har et mere begrænset farverum end fx RGB og Pantonefarver.
CMYK anvendes til trykte medier.
Hvordan er CMYK farven opbygget?
De fire grundfarver kan mættes i en skala fra 0-100%. Det vil sige laver man en grøn skal man bruge C=100, M=0, Y=100 og K=0.
CYAN
MAGENTA
YELLOW
KEY (Black)
Hvad er RGB farve?
RGB er et farveskema i hvilket primærfarvernes røde, grønne og blå lys kombineres på forskellige måder for at skabe andre farver. Det er et eksempel på additiv farveblanding, hvilket kan ses af, at en blanding af to farver er lysere end de to farver hver for sig. F.eks. kan hvid laves ved at de tre primærfarver blandes. RGB bruges til at definere farver på computer- og fjernsynsskærme.
Forkortelsen R G B står for de tre farver der udgør skemaet:
R = Rød, G = Grøn og B = Blå
Hvordan opbygges en RGB farve?
Man tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste.
Ved 0 er farvekanonen slukket.
Ved 255 er farvekanonen på fuld styrke.
Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,8 millioner farver til rådighed.
Skal man lave en grøn. Vil denne hedde: R=0, G=255 og B=0.
RED
GREEN
BLUE
Hvad er Hex farve?
Hex er det hexadecimale talsystem, som er baseret på basen 16, hvor vi i 10-talsystemet regner med basen 10. Det vil sige at talbasen består af 16 cifre, hvoraf de første er fra 0 til 9 og de sidste er fra A til F.
Dette tal/bogstav system fungere om farvekoder på digitale platforme og bruges til fx kodning.
Talrækken starter altid med # efterfulgt af de 6 cifre.
Hvordan opbygges et hex tal?
Grundfarverummet er ligesom RGB – altså rød, grøn og blå, men blot skrevet i tal med et hashtag foran.
To cifre sammen angiver enten rød, grøn eller blå.
Rent 0 eller F kombination er sort eller hvid.
Øvrige rene kombinationer er gråtoner 1 til 7 er mørke.
8 til E er lyse.
Er du i tvivl, om du har et korrekt setup omkring dine farveprofiler.
Så tag kontakt og lad os sammen kigge på det og om der evt skal optimeres på noget.