Daily Archives: 20. december 2016

Tim Henning Grafarazzo Disruption

Disruption – Grafisk design

· Kommunikation, Marketing, Tim Henning · ,

Disruption – Hvad betyder det for en grafisk designer?

Disruption handler om ny teknologi og digitalisering.

Virksomheder har ”disrupted” tidligere. Ploven er et tidligt eksempel på disruption. Men nu accellererer det og er meget voldsommere på grund af globalisering, ny it og paradigmeskift som deleøkonomi. Nu bliver produkterne pakket ind i lækkert it, der er brugervenligt.
Disruption er en hurtig og livstruende ændring af virksomheders forretningsvilkår. Det er virksomheder som Airbnb, Mobile Pay og Uber, der disrupter. Det vil sige, at de undergraver eksisterende virksomheders forretning.

Disruption er som et Kinderæg

Disruption betegnes som et Kinderæg – fordi det består af 3 ting/dele.
Noget nyt og ekstra.
En bedre brugeroplevelse.
Billigere eller gratis.

Disruption i grafisk design er ikke nyt

Som grafisk designer er disrution for mig ikke noget nyt fænomen, da man i flere virksomheder har sparret sit reklamebureau væk og lader nu en receptionist, kontormedarbejder eller lignende lege art director og grafiker i en person – og resultatet er derefter.
Man ser håbløst design, utilsigtede regelbrud i typografien og nul sans for/viden om billeders opløsning.

Grundlæggende i alt er reglen for regelbrud – for at bryde en regel skal man kende den!

For at tage det fra toppen minder det håbeløse design tit om grafiske virkemidler fra tidlige powerpoint templates med swirls and curls. Regelbrudne i typografien er håbløse knibninger, spaceringer og ingen sans for skriftens størrelse eller skydning, man bruger blot standardindstillinger. Opløsning og rettigheder på billeder har man heller ikke viden om, hvilket resulterer brud på copyright og dårlig opløsning.
Dertil kommer dårlig tekst med stavefejl og alt for mange skrifttyper brugt i samme tryksag.

Denne grafik viser konsekvensen ved ikke at bruge uddannet personale til sine grafiske opgaver. Brief og produkt bliver ikke gennemarbejdet og adskillelige andre faser i den grafiske opbygning udebliver.

Hvorfor og hvordan er det kommet dertil?

Det har været alt for nemt for virksomhederne, at skippe deres reklamebureau og dette skyldes bl.a. programmernes tilgang og de sociale medier.
Adobes programpakke er fx blevet billig på den korte bane, da en fuld programpakke kun koster ca. kr. 400,- pr. md. – hvorimod tidligere kostede den kr. 30.000,- Den kontoransatte kan derefter se et par tutorials på YouTube og er derefter i gang med at sætte nyhedsbreve, annoncer osv. op i InDesign. Det tager højst sandsynligt lang tid, men chefen ser der arbejdes og sparer udgiften til reklamebureauet.
Chefen glemmer blot at reklamebureauet har knowhow omkring regler, farvevalg, design, den røde tråd, værdiskabelse og levering til tryk.  Alle disse parametre vil koste i arbejdstid og den kontoransatte vil have svært ved at nå sine andre opgaver.
Resultatet vil også blive det en professionel/uddannet vil kalde “hjemmesløjd” eller venstrehånds arbejde.

Med hensyn til de sociale medier glipper virksomhederne også vigtig knowhow, men chefen er jo selv på Facebook, så det kan den kontoransatte vel også klare? Nej – det kan han/hun ikke for det kræver en omhyggelig strategi, der skal indeholde god tekst, flotte billeder og ramme de rigtige.
Til disse problemstillinger kommer firmaer, der tilbyder templates til annoncering på diverse platforme og så skal den kontoransatte blot indsætte og godkende.

Hvordan gør man op med dette problem?

Problemet er kommet for at blive, men der kan gøres noget.
Det der kan gøres – er uddannelse og påpege nul-værdien i selvgjort annoncering.
Derfor skal virksomhederne, der har med markedsføring og grafisk design blive ved med at påpege, at de har knowhow med professionelt og ikke mindst uddannet personale til at håndterer disse opgaver. De skal ikke mindst slå på deres høje faglighed, men deres hurtighed, da de vil kunne producerer en annonce langt bedre og hurtigere end en kontoransat.

Hvis ikke der gøres noget nu – som i lige nu! Vil denne håbløse udvikling/tendens blot blive endnu værre!